Det er med et knust hjerte at jeg skriver dette, vi måtte i Onsdags d. 16/03 sige farvel til vores kære Mille, hun var vores første Sheltie og grunden til at vi fik flere, hun var den kærligste sødeste, mildeste, glade og mest utålmodige, og vi elskede hende alle meget højt for den hun var.
For at der ikke er ubesvaret spørgsmål vil jeg kort fortælle om forløbet.
Jeg kom hjem og fandt Mille liggende med rystende/krampeligende bevægelser, hun kunne heller ikke støtte på sine ben. Jeg får fat på min dyrlæge og fortæller at jeg kommer med Mille, der er ingen ventetid de kan se at det er alvorligt. Min dyrlæge kommer frem til at det måske kommer ud i CT scanning og da det ikke er noget de kan hjælpe med, bliver vi sendt videre ( Milles temperatur ligger på 38.3 ), hun snakker med Fakse hvor dyrlægen herfra skal forsætte aftenvagten i Næstved ( hvis nu det bliver sent så er det samme dyrlæge der har været med fra start behandling).
Jeg køre mod Næstved og da vi bor på vejen samler jeg Celina og Tikkie op, så de kan komme med, da jeg skal til at samle dem op ringer Faksedyrlægen og fortæller at hun har snakket med Næstved og de desværre ikke har personale til at tage en CT og vudering af den så hun vil ringe og snakke med Karlslunde.
Vi ender på Karlslunde og de beholder Mille til behandling ( Milles temperatur ligger nu på 40, og hun har stadig ikke pause i hendes anfald ), vi aftaler at de lader os høre hvordan det går, men ellers skal vi komme igen Torsdag.
Jeg bliver ringet op noget senere, en meget forstående dyrlæge fortæller at lige nu ligger Mille i meget dyb søvn, grundet utrolig meget medicin for at få hende ud af de kramper og denne gang er der ikke flere mediciner de kan prøve med ( de har prøvet forskellige), så forsætter hun med kramperne når hun begynder at vågne, så er der ikke mere de kan gøre for hende.
Desværre kom den frygtede opringning, og Mille får fred.
Vi tog til Karlslunde igen om aftenen og fik alle sagt farvel.
De dyrlæger der har været ind over har ikke kunne gøre noget anderledes, de har gjort deres bedste og mange tak for det.
Dyrlægerne kan ikke fortælle hvad der har forsaget dette, hendes blodprøver viste at alt var ok, der er ingen diagnose at stille, og ja vi har snakket epilepsi, og forgiftninger og meget andet, men prøver og undersøgelser viser en ting, Mille noget andet.
Jeg håber at dem med spørgsmål, nu har fået besvaret dem.
For at der ikke er ubesvaret spørgsmål vil jeg kort fortælle om forløbet.
Jeg kom hjem og fandt Mille liggende med rystende/krampeligende bevægelser, hun kunne heller ikke støtte på sine ben. Jeg får fat på min dyrlæge og fortæller at jeg kommer med Mille, der er ingen ventetid de kan se at det er alvorligt. Min dyrlæge kommer frem til at det måske kommer ud i CT scanning og da det ikke er noget de kan hjælpe med, bliver vi sendt videre ( Milles temperatur ligger på 38.3 ), hun snakker med Fakse hvor dyrlægen herfra skal forsætte aftenvagten i Næstved ( hvis nu det bliver sent så er det samme dyrlæge der har været med fra start behandling).
Jeg køre mod Næstved og da vi bor på vejen samler jeg Celina og Tikkie op, så de kan komme med, da jeg skal til at samle dem op ringer Faksedyrlægen og fortæller at hun har snakket med Næstved og de desværre ikke har personale til at tage en CT og vudering af den så hun vil ringe og snakke med Karlslunde.
Vi ender på Karlslunde og de beholder Mille til behandling ( Milles temperatur ligger nu på 40, og hun har stadig ikke pause i hendes anfald ), vi aftaler at de lader os høre hvordan det går, men ellers skal vi komme igen Torsdag.
Jeg bliver ringet op noget senere, en meget forstående dyrlæge fortæller at lige nu ligger Mille i meget dyb søvn, grundet utrolig meget medicin for at få hende ud af de kramper og denne gang er der ikke flere mediciner de kan prøve med ( de har prøvet forskellige), så forsætter hun med kramperne når hun begynder at vågne, så er der ikke mere de kan gøre for hende.
Desværre kom den frygtede opringning, og Mille får fred.
Vi tog til Karlslunde igen om aftenen og fik alle sagt farvel.
De dyrlæger der har været ind over har ikke kunne gøre noget anderledes, de har gjort deres bedste og mange tak for det.
Dyrlægerne kan ikke fortælle hvad der har forsaget dette, hendes blodprøver viste at alt var ok, der er ingen diagnose at stille, og ja vi har snakket epilepsi, og forgiftninger og meget andet, men prøver og undersøgelser viser en ting, Mille noget andet.
Jeg håber at dem med spørgsmål, nu har fået besvaret dem.
Mille du vil blive savnet, vi elsker dig.
