Covid-19 Info

Vigtigt omkring Corona…

Vi kan ikke vide hvad dagen i morgen bringer, så overordnet skal vi følge de nyeste anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen som kan læses på coronasmitte.dk

For at minimere risikoen for corona smitte, følger vi DKK’s anbefalinger omkring besøg:

Grundet smitterisiko skal besøg og fysisk kontakt undgås. Vi bruger smartphone og aftaler virtuelle møder på via “face-time” eller videosamtaler på Skype. På den måde kan vi vise forældrene og hvalpene ”live”, “vise rundt hos hundene” og svare på spørgsmål i en levende samtale.

På samme måde kan den interesserede familie, vise deres hjem frem, fortælle om dagligdagen, børn og andre kæledyr mm.

Vi kan lære hinanden at kende og familien kan løbende følge hvalpens udvikling.

Socialisering til fremmede mennesker er pt en stor udfordring og må i en periode vige for folkesundheden. Hvalpe har derfor i en periode ekstra meget kontakt med mig og de personer der allerede er i husstanden. Vi lader kun raske personer håndtere hvalpene.

Vi vasker hænder og bruger sprit før og efter kontakt med hvalpene. Når hvalpene er gamle nok ca. 4-5 uger og vejret er godt, så kommer hvalpene med ud (bare i kort tid) på tæpper i haven og socialisering sker der med god sikkerhedsafstand til andre mennesker.

Vi taler alt vedrørende overdragelsen igennem på mobil eller Face-time før overdragelsen. Kontrakter kan klargøres og sendes på mail. Kun få (en eller to) raske personer deltager ved overdragelsen, som er så kort som mulig – resten tager vi på Facetime efterfølgende. I bliver bedt om at bruge håndsprit og/eller vask hænder grundigt før og efter. Vi undlader at give hvalpen brugte tæpper med. (Brug evt. Adaptil spray eller dispenser til stikkontakt stedet, som virker tryghedsskabende).

Hvis overdragelsen kan finde sted ude, kan det nedsætte smitterisikoen.

Vi følger op via Skype eller Face-time.

Det er en helt exceptionel situation, vi er i og vi må alle gøre vores bedste for at komme godt igennem

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.