Puha, en masse kameler der har skulle sluges den sidste tid. Det startede d. 15/11-22, hvor jeg fik af vide at Cognac fra mit sidste kuld, var blevet meget syg, desværre var han så syg at han ikke var til at rede, der var ikke en engentlig diagnose, men der var heldigvis en opduktions rapport, der bla. kunne fortælle, at ingen af os på nogen måde havde kunne fange det i opløbet, og det var ikke arveligt, der blev sagt farvel til Cognac d. 20/11-22.🌹
Mandag d. 21/11-22, siger jeg pænt farvel til min aller først udstationering Ora, af flere grunde, HD-C (siger dkk, ikke at jeg giver meget for deres vudering af c, d og e længere, men det er en anden historie😊 ) AD-1 og en halvsøster der har fået konstateret Retinopati, hun er hverken syg eller dårlig, er super skøn, frisk og elsker at arbejde, men desværre ikke avls materiale for mig.
Så er der nogen der siger man at man tjener mange penge som opdrætter🤨🧐 Måske hvis man var umodelig fræk og tog overpris og skruede den op på 22.000,- men kan ikke se rimeligheden i sådan et prisniveau på trods af at opdræt koster.
Fredag d. 25/11-22, sagde vi farvel til Aya fra mit A kuld, som var den første og eneste tæve i et kuld på 3, hun boede hos min svigerforældre, og svigermor ringede og sagde at nu var det tid, så afsted vi kom.
Tirsdag d. 29/11-22, fandt Tikkie vores store dejlig kat Tempo død, han havde lagt sig til at sove på puden i et rum udenfor, og vågnede ikke op, han var stadig varm, og var ikke blevet kørt ned, bare faldet i en stille og rolig søvn.
I Januar lykkes det endeligt at komme til tyskland og få parret, en parring der var planlagt allerede sidste år, men jeg fik corona, og måtte på det tidspunkt ikke komme ind i Tyskland før der var gået 28 dage fra det var konstateret, og det var mega surt, men løbetiden kom og så blev jeg syg ØV. Nå men i år kom jeg afsted, en tur på 746 km til den valgte lækre han, overnatning og hjem igen, vente vente og vente, så scanne og vente lidt mere, scanne og scanne lidt mere og ja bare ærgeligt, der er ikke gevinst, jeg havde glædet mig som sindsygt til at få små hunde babyer, rendende rundt i hele huset. Det gør så ondt, og jeg er så trist, men nu har jeg fået ham registreret i dkk, så det er bare op på hesten, og så prøve igen❤️fuck det er følelsesmessigt hårdt når det går galt med de små kære, og så er det dyrt at være opdrætter, godt man ikke gør det for pengene, så ville man da blive slemt skuffet.